Kompressionsstrømper til rejse, sport og trætte ben

Hvad er kompressionsstrømper, og hvordan virker de?

Kompressionsstrømper er strikkede strømper med gradueret tryk, hvor trykket er højest ved anklen og aftager opad mod knæet. Trykket måles i mmHg, og tallet adskiller en let hverdagsmodel fra en kraftig medicinsk strømpe. Strikken er fastere end i almindelige sokker, så strømpen ligger tæt til benet uden at folde.

Virkningen er rent mekanisk og let at forklare. Strømpen presser vævet på underbenet indad, og fordi trykket falder opad, understøttes blodgennemstrømningen i den retning, musklerne i forvejen arbejder. Kompressionsstrømper er ikke i sig selv en behandling, og de erstatter ikke en vurdering hos læge eller bandagist. Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet.

Hvad er forskellen på støttestrømpe og kompressionsstrømpe?

Forskellen på en støttestrømpe og en kompressionsstrømpe ligger i, hvor kraftigt trykket er, og hvor præcist det er målt. Støttestrømper bruges i daglig tale om de lette modeller, man kan købe frit, mens ordet kompressionsstrømpe oftere følger med et konkret trykinterval i mmHg. Begge dele findes i det samme udvalg.

Butikkerne skelner ikke skarpt, og det ses tydeligt i produkttitlerne. Samme par kan hedde "Støttestrømper / kompressionsstrømper", og en bambusstrømpe fra Bambuni sælges som støttestrømper, mens en tilsvarende model fra Danish Endurance hedder kompressionsstrømper. Se derfor efter tallet og ikke efter navnet, når du vil vide, hvad du får.

Kompressionsklasser i mmHg: hvad betyder klasse 1, klasse 2 og klasse 3?

Kompressionsklasser inddeler strømperne efter trykket ved anklen, og klasse 1 er den letteste af de tre. Klasse 2 og klasse 3 strammer kraftigere og hører sammen med en fagpersons vurdering. Klasserne følger en fælles europæisk standard, så samme klasse dækker samme trykinterval på tværs af mærker.

Mange sportsstrømper og rejsestrømper ligger under klasse 1 i et let leje, der markedsføres som støtte frem for kompression. Producenten angiver normalt intervallet i produktteksten, og står der intet tal, er strømpen sjældent en medicinsk model. Læs specifikationen igennem, inden du lægger et par i kurven.

Klasse 1 med 15-21 mmHg til daglig brug

Klasse 1 dækker 15-21 mmHg og er den kompression, de fleste møder i en almindelig webshop. Trykket er let nok til, at strømperne kan tages på og af uden hjælp, og til daglig brug på arbejde, i bilen og på flyet. Størstedelen af produkterne på siden her ligger i det leje eller lige under.

Klasse 1 er også det niveau, sportsmærkerne arbejder i. Strømper til løb, ski og padel bruger et fast strik omkring lægmusklen, mens tåen og hælen holdes blødere, så strømpen ikke gnaver i skoen. Egenskaberne er de samme som i en hverdagsstrømpe, men materialet er tyndere og hurtigere til at lede fugt væk.

Klasse 2 med 23-32 mmHg og medicinske kompressionsstrømper

Klasse 2 med 23-32 mmHg regnes som medicinske kompressionsstrømper og bør vælges sammen med en læge eller en bandagist. Trykket er kraftigt nok til, at en forkert størrelse kan snøre benet i stedet for at støtte det. Klasse 3 ligger endnu højere og bruges kun i de tilfælde, hvor lægen anviser det.

Spørgsmål om åreknuder, ødemer, forebyggelse af blodpropper og bevilling hører hjemme i klinikken og ikke i en webshop. Kommer du med en henvisning, måles benet op, og strømpen vælges efter dine mål frem for efter en skostørrelse. Følg altid den anvisning, du har fået, både for tryk og for hvor længe strømpen skal sidde på.

Knæstrømper, lårstrømper og kompressionsstrømpebukser

Knæstrømper er den mest solgte model og slutter et par centimeter under knæet. Højden dækker læggen og anklen, altså det område, hvor hævelse først viser sig, og den er nem at tage på selv. VenoTrain act Cotton fra Bauerfeind og de klassiske knæstrømper fra Juzo er eksempler fra den medicinske ende af udvalget.

Lårstrømper og strømpebukser dækker længere op og bruges, når trykket skal fortsætte over knæet. Kompressionsstrømpebuks NV640 findes i sort og beige, Calypso laver støttestrømpebukser i 140 den fra XS til XL, og Compressana Microcotton fås både som strømpebukser og som knæstrømper med blondekant. Strømpebukser sidder bedre fast under en kjole, men de er sværere at tage af igen.

• Knæstrømpe: lettest at håndtere, dækker læg og ankel
• Lårstrømpe: holder med silikonekant, dækker også knæet
• Strømpebuks: ensartet tryk op over hoften, ingen kant der ruller
• Korte modeller: ankelsokker og tubes til sport, uden gradueret tryk hele vejen

Flystrømper og rejsestrømper til lange ture

Flystrømper er lette kompressionsstrømper, der er syet til at sidde på i mange timer i træk. Modellerne hedder ofte netop Flystrømper eller Rejsestrømper i butikken, som NV770 og TravelSafe Pressure socks, og de findes i sort, navy og beige i størrelser fra 35-38 til 43-46. Juzo har en hel serie flystrømper målrettet kvinder.

Rejsestrømper adskiller sig fra sportsmodellerne på materialet. Strikken er finere og tættere på en almindelig strømpe at se på, så den kan bæres til hverdagstøj, mens sportsstrømpen er kraftigere og luftigere over vristen. Begge dele giver gradueret tryk, og forskellen ligger i udseende og komfort over lang tid.

Hvornår skal man have støttestrømper på i flyet?

Støttestrømper tages normalt på, inden du sætter dig ind i flyet, og beholdes på hele turen. Fødderne hæver, når benene står stille i lang tid, og en strømpe er sværere at få på, når hævelsen først er kommet. Tag dem på hjemmefra eller i lufthavnen.

Rejsende bruger dem især på flyveture over fire timer og på lange bil- og togture. Rejs du kortere, mærker de fleste ingen forskel, og strømperne kan blive ved med at ligge i tasken. Rejser du med et helbredsproblem i benene, så tal med din læge om, hvilket tryk du skal vælge, inden du bestiller.

Hvad gør kompressionsstrømper ved løb?

Kompressionsstrømper holder musklerne på underbenet samlet, så vævet vibrerer mindre, hver gang foden rammer underlaget. Løb belaster læg og skinneben hårdt, og en fast strømpe fordeler trykket over et større område end en almindelig sok. Effekten på tempo og udholdenhed er der ikke enighed om.

Løbere vælger typisk en høj knæstrømpe, der dækker hele læggen op til lige under knæet. Danish Endurance PERFORM og PROPERFORM findes i sort, hvid, marineblå og blå/gul fra 35-38 til 48-51, og Stark Soul laver sportsmodeller i sort/lime. Strømperne fjerner ikke behovet for opvarmning og hviledage, og de kan ikke love færre skader.

Kompressionsstrømper efter træning: hurtigere restitution?

Restitution er den anden grund til, at løbere bruger kompressionsstrømper, og mange tager dem på efter træningen frem for under. Strømpen bæres i et par timer, mens benene ellers står stille, og oplevelsen af mindre tunge ben er den effekt, brugerne oftest nævner. Om restitutionen reelt går hurtigere, er individuelt.

Sportsmærkerne markedsfører nogle modeller direkte til brug efter løb, og de er som regel lidt tykkere i strikken end løbemodellerne. Rehband og Endurance laver strømper og lægbind i samme retning, og de sælges ofte sammen med bandager til akillessene og skinneben. Vælg en model, du kan sidde med i sofaen uden at fjerne den efter et kvarter.

Kompressionsstrømper til hævede ben og stående arbejde

Hævede ben efter en lang stå-dag er den hyppigste grund til, at folk køber deres første par støttestrømper. Trykket ved anklen modvirker, at væske samler sig nederst i benet i løbet af dagen. Klasse 1 med 15-21 mmHg er det niveau, de fleste starter på i hverdagen.

Stående arbejde i butik, køkken, frisørsalon eller på et hospital giver samme belastning som en lang flyvetur, blot dag efter dag. Strømpen tages på om morgenen, inden benene når at hæve, og tages af om aftenen. Oplevelsen af lindring i dine ben er individuel og siger intet om, hvor godt strømpen sidder. Bliver problemerne ved, eller hæver kun det ene ben, skal du have det set af en læge frem for at gå op i tryk på egen hånd.

Kompressionsstrømper til gravide

Gravide er en stor købergruppe, og flere butikker har en egen kategori til dem ved siden af bandager til fod og skinneben. Tunge ben og hævede ankler er almindeligt sidst i graviditeten, og en let støttestrømpe bruges af mange i den periode. Tal med jordemoder eller læge, inden du går over klasse 1.

Til gravide anbefales knæstrømper oftere end strømpebukser, fordi de er nemmere at tage på, når maven er stor. Vær opmærksom på, at læggen kan skifte omkring i omkreds undervejs, så et par, der passede i femte måned, kan stramme forkert i ottende. Mål benet igen, hvis strømpen begynder at skære.

Materialer: bomuld, bambus, merinould og mikrofiber

Materialet afgør, hvordan strømpen føles, og hvor godt den holder fugten væk. Bomuld er blødt mod huden og bruges i modeller som Compressana Microcotton og VenoTrain act Cotton, mens bambusviskose fra Bambuni og Bamboo Pro er glat og køligere at have på. Elastanandelen er det, der giver selve kompressionen.

Mikrofiber giver et fint, næsten strømpetyndt udtryk og bruges i støttestrømpebukser fra Calypso og i Vincent Creations melerede modeller. Merinould og tekniske blandinger findes i ski- og løbestrømperne, hvor varme og lugt betyder mest, og TOETOE laver tåstrømper for dem, der ikke vil have tæerne samlet. ReflexWear bruger Celliant-fiber i sine naturfarvede unisexmodeller, og SupCare og Floky arbejder i tynde tekniske strik.

Størrelse efter ankelomkreds og lægomkreds

Størrelsen er den enkeltting, der afgør, om strømpen virker som tænkt. Hverdagsmodeller sælges efter skostørrelse i intervaller som 35-38, 39-42, 43-47 og 48-51 eller i S, M, L og XL, mens de medicinske modeller vælges efter dine mål på benet. Mål ankel og læg med et målebånd, ikke med et skønt gæt.

Mål om morgenen, hvor benet er mindst hævet, og noter den smalleste omkreds lige over ankelknoen samt den kraftigste del af læggen. Falder du mellem to størrelser, er den mindste ikke nødvendigvis den bedste, for en for lille strømpe giver et for højt tryk det forkerte sted. Passer dine mål ikke i standardskemaet, findes strømper efter mål gennem en bandagist.

Mærkelandskab: hvem laver kompressionsstrømper?

Mærkerne bag kompressionsstrømper falder i tre grupper: sportsmærker, medicinske producenter og hverdagsstrømper i bomuld og bambus. Danish Endurance står bag flest titler i udvalget med serierne PERFORM, PROPERFORM og skistrømper med kompression, og Endurance leverer beslægtede sportsmodeller. Bauerfeind ligger i den medicinske ende med VenoTrain.

Blandt de øvrige navne finder du Compressana med Microcotton-serien, Calypso med støttestrømpebukser i 140 den, Juzo med fly- og støttestrømper til kvinder samt SRX med modeller som SRX 701 og FS4+. Satana, Vincent Creation, Plussock og Decoy dækker hverdagsstrømperne, Bambuni og Bamboo Pro bambusdelen, og Travel Safe, InnovaGoods og Rehband hver deres niche. ReflexWear, SupCare, TOETOE og Floky udfylder resten af feltet.

Mærker i kategorien, som du kan møde andre steder end her, er blandt andre CEP, Sigvaris, Medi og liiteGuard. Sortimentet skifter, når butikkerne lægger nye varer op, så listen herover følger det, der ligger i udvalget lige nu. Se altid efter, hvilket tryk den enkelte model angiver, frem for at gå efter mærket alene.

Hvad koster kompressionsstrømper?

Prisen på kompressionsstrømper spænder fra omkring 100 kroner for et enkelt par til godt 400 kroner for de kraftigste medicinske modeller. Midterfeltet ligger omkring 220 kroner, og de fleste hverdags- og sportsmodeller havner mellem 200 og 270 kroner. Flerpaks-sæt trækker prisen pr. par ned.

Prisniveauet følger tre ting: klassen, materialet og om der er tale om et enkelt par eller en pakke. En let rejsestrømpe i syntetisk strik ligger i den lave ende, bambus og bomuld i midten, og medicinske knæstrømper og strømpebukser i den høje. Kraftigere kompression koster mere, fordi strikken skal holde et præcist tryk gennem hele levetiden.

Sådan vælger du kompressionsstrømper

Valget af kompressionsstrømper starter med, hvad de skal bruges til, og slutter med størrelsen. Skal de bruges på flyet eller på arbejde, er en let klasse 1 velegnet, mens et helbredsproblem i benene kræver en fagpersons vurdering. Skemaet herunder samler klasserne, trykket og den typiske brug.

Tjek derefter fire ting på produktsiden, inden du bestiller. Modelnavn og højde fortæller, om det er en knæstrømpe, en lårstrømpe eller en strømpebuks, størrelsesskemaet fortæller, om den følger skostørrelse eller omkreds, materialet fortæller, hvor varm den bliver, og antallet af par i pakken afgør, hvad den reelt koster.

Hvad skal man være opmærksom på ved kompressionsstrømper?

Vær opmærksom på tre ting: at trykket passer til behovet, at størrelsen er målt og ikke gættet, og at strømpen sidder glat uden folder. En fold i strikken samler trykket på en enkelt stribe hud, og det er den hyppigste årsag til mærker og ubehag. Rul aldrig kanten ned for at gøre strømpen kortere.

Vær også opmærksom på huden. Får du følelsesløshed, snurren, misfarvning eller smerter, skal strømpen af, og passer den ikke efter et par dages brug, skal den byttes frem for tvinges på. Har du sukkersyge, nedsat følesans i fødderne, dårligt blodomløb i benene eller sår, så spørg din læge, inden du overhovedet begynder.

Typiske fejlkøb

Fejlkøbene går igen i anmeldelserne, og de handler oftere om størrelse end om kvalitet. Et par købt efter skostørrelse alene passer sjældent, hvis læggen er kraftig eller smal i forhold til foden, og kundetilfredsheden falder tydeligt på netop det punkt. Læg to minutter i målebåndet, så rammer du plet første gang.

• Køb af klasse 2 uden rådgivning, fordi mere tryk antages at være bedre
• Strømpebukser til gravide, når en knæstrømpe var nemmere at håndtere
• Tynde modestrømper med "støtte" i navnet, men uden angivet tryk
• Et enkelt par til daglig brug, hvor to par gør det muligt at vaske undervejs
• Sportsstrømper til flyet, hvor en glat rejsestrømpe klæder tøjet bedre

Farvevalget skuffer også en del. Udvalget er domineret af sort, beige, grå, hvid og navy, mens lilla og andre stærke farver kun optræder i enkelte sportsmodeller, så vil du have farve, skal du kigge i sportsafdelingen. Beige og sort går til det meste, og beige er sværere at holde ren.

Vask, holdbarhed og påtagning

Vask kompressionsstrømperne efter hver brug, gerne ved 30 til 40 grader og uden skyllemiddel. Skyllemiddel og blegemiddel nedbryder elastanen, og det er elastanen, der holder trykket. Tørretumbler og radiator hører heller ikke sammen med et par, du gerne vil beholde.

Holdbarheden er begrænset, uanset hvor godt du passer på strømpen. Producenterne regner normalt med et halvt års daglig brug, før trykket er faldet mærkbart, og derfor køber mange to par ad gangen og skifter mellem dem. Er strikken blevet slap, eller kan strømpen tages på uden modstand, har den mistet sin effekt.

Påtagningen er lettere med teknik end med kræfter. Vend strømpen halvt vrangen ud ned til hælen, sæt hælen på plads, og rul resten op ad benet uden at trække i kanten, og brug gerne gummihandsker eller en påtagningshjælper til de kraftige modeller. Hav altid tørre ben og korte negle, så strikken ikke rives over.

Ofte stillede spørgsmål om kompressionsstrømper

Spørgsmålene herunder er dem, køberne stiller oftest, og svarene holder sig til det praktiske. Handler dit spørgsmål om en tilstand i benene, hører det hjemme hos din læge.

Hvor lang tid må man gå med kompressionsstrømper?

Lette kompressionsstrømper i klasse 1 bæres normalt en hel dag, fra man står op, til man går i seng. Har du fået strømperne udleveret på en klinik, gælder den anvisning, du har fået, frem for en tommelfingerregel. Tag dem af, hvis huden bliver øm, eller foden føles kold.

Hvor mange timer må man have kompressionsstrømper på?

Timerne følger dagen, ikke et fast loft: de fleste har lette strømper på i 12 til 16 timer og tager dem af om aftenen. Sove i dem gør man ikke uden besked på det, fordi benene ligger vandret om natten og ikke har brug for samme tryk. Følg anvisningen, hvis du har fået en.

Hvornår må man ikke bruge kompressionsstrømper?

Kompressionsstrømper frarådes ved nedsat blodgennemstrømning i benene, ved visse hjerteproblemer, ved nedsat følesans og ved sår eller hudlidelser på underbenet. Er du i tvivl, eller har du en kronisk sygdom i benene, skal du spørge din læge, inden du begynder at bruge kompressionsstrømper. Stop brugen ved smerter, følelsesløshed eller misfarvning.

Er der forskel på støttestrømper og kompressionsstrømper?

Forskellen findes, men den er glidende, og butikkerne bruger ordene om de samme varer. Støttestrømper betegner oftest de lette modeller uden angivet klasse, mens kompressionsstrømper i den medicinske forstand har et defineret tryk i mmHg. Går du efter et bestemt niveau, så læs specifikationen frem for navnet.

Hvilke kompressionsstrømper er bedst i test?

Kompressionsstrømper testes sjældent samlet på dansk, og vi laver ikke selv målinger. Se i stedet på tre ting, der kan tjekkes: om trykket er angivet i mmHg, om størrelsesskemaet bygger på omkreds, og hvad kundetilfredsheden siger i anmeldelserne. Danish Endurance, Bauerfeind og Compressana er blandt de mærker, køberne oftest fremhæver.

Er det godt at løbe med støttestrømper?

Løbe med støttestrømper kan man udmærket, og mange gør det, fordi læggen føles mere samlet. Strømperne generer ikke i skoen, når størrelsen passer, og de flytter sømmene væk fra vristen. Nogle løbere mærker en forskel, andre gør ikke, og der er ingen grund til at vente med at prøve.

Hvilke strømper er bedst til løb?

Til løb fungerer en høj knæstrømpe i let kompression med fladsyet tå og polstret hæl bedst for de fleste. Materialet skal lede fugt væk, og strikken skal være luftig over vristen, så foden ikke bliver varm. Danish Endurance PERFORM, Stark Soul og SRX 701 er eksempler i den kategori.

Er der forskel på flystrømper og støttestrømper?

Flystrømper er en type støttestrømper, ikke en anden vare, og teknikken bag er den samme. Navnet fortæller, at modellen er tænkt til mange timers stillesiddende brug, og strikken er derfor finere og mindre sportslig at se på. Trykket ligger typisk i det lette leje eller i klasse 1.

Hvornår tager man flystrømper på?

Flystrømper tages på hjemmefra eller i lufthavnen, altså inden benene begynder at hæve. Har du dem først på, når fødderne er hævede, er de svære at få op, og trykket fordeles dårligere. Behold dem på, til du er fremme og har fået gået lidt.

Hvilke flystrømper er bedst i test?

Flystrømper vurderes bedst på pasform og komfort over tid, og vi offentliggør ikke egne testresultater. Kig efter en flad tåsøm, en blød kant der ikke skærer, og en størrelse valgt efter lægomkreds. Juzo, Travel Safe og NV770-serien er blandt de modeller, der sælges specifikt som fly- og rejsestrømper.

Findes der billige kompressionsstrømper, der er gode?

Billige kompressionsstrømper starter omkring 100 kroner for et par, og prisen siger ikke alt om kvaliteten. Flerpakker fra sportsmærkerne giver ofte den laveste pris pr. par, mens medicinske modeller sjældent falder under midterfeltet. Se altid efter, om trykket er angivet, før du vælger efter prisen.

Kompressionsstrømper til dit behov

Kompressionsstrømper dækker alt fra et let par rejsestrømper til flyveturen til medicinske knæstrømper valgt efter mål. Start med brugen, vælg klassen derefter, og mål benet, inden du bestiller. Er du i tvivl om trykket, så spørg din læge frem for at gætte.

Udvalget herunder samler modeller fra webshoppene, så du kan sammenligne højde, materiale og størrelse på tværs. Leder du efter et par til lav pris, finder du de nedsatte varer på siden kompressionsstrømper tilbud.